Videre til indhold | Videre til menunavigation

Pendlingsstruktur

Hele 97 procent af pendlerne bor i Sverige og arbejder i Danmark. 48 procent af pendlerne på Øresundsbron tager bilen, mens resten tager toget. Danskerne, der er flyttet til Øresund SE, vælger i højere grad end de svenske pendlere at tage bilen til jobbet.

Selv om hovedparten af pendlerne bor i Sverige, så fylder danskerne godt blandt øresundspendlerne. 40 procent af øresundspendlerne er danske, mens 39 procent er svenske. Den resterende andel er født uden for Sverige og Danmark.

Pendling fra Øresund SE til Danmark 2007
Pendling fra Øresund SE til Danmark 2007
Kilde: Region Skåne
Download billede|Zoom

 Den store andel danskere skyldes, at det økonomiske incitament til at flytte til Sverige har været meget stærkt frem til midten af 2007, hvor de danske boligpriser begyndte at falde. Først i 2005 tog danske virksomheders rekruttering af svenske medarbejdere for alvor fart på grund af arbejdskraftsmangel i Danmark. På grund af den demografiske udvikling i Øresund DK og i Øresund SE ventes der i fremtiden mere markante problemer med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft i den danske del af Øresundsregionen end i Øresund SE. Derfor ventes pendlingen i fremtiden i højere grad at blive trukket af reel arbejdsmarkedsintegration og ikke boligmarkedsintegration som i de første år af Øresundsbrons levetid.

Pendlere fra Øresund SE fordelt på bopæl og arbejdsplads 1999
Pendlere fra Øresund SE fordelt på bopæl og arbejdsplads 1999
Kilde: Ørestat
Download billede|Zoom
Pendlere fra Øresund SE fordelt på bopæl og arbejdsplads 2007
Pendlere fra Øresund SE fordelt på bopæl og arbejdsplads 2007
Kilde: Ørestat
Download billede|Zoom
Øresundspendlernes bopælsland
Øresundspendlernes bopælsland
Kilde: Ørestat. Note: 2008/09 Øresundsbrons beregninger
Download billede|Zoom
Hvor er øresundspendlerne født?
Hvor er øresundspendlerne født?
Kilde: Ørestat
Download billede|Zoom
 

Geografisk fordeling af pendlerne fra Øresund SE

Udviklingen i den væsentligste pendlingsstrøm fra Øresund SE til Øresund DK har primært fundet sted mellem Sydskåne og Øresund DK. Mens pendlingen fra Sydskåne til Øresund DK udgjorde 55 procent af al pendling over Øresund i 1999, så udgjorde den i 2007 hele 81 procent.

Branchefordeling af pendlerne fra Øresund SE til Øresund DK

Flertallet af øresundspendlerne fra Øresund DK arbejder i den danske tjenestesektor. Det afspejler Københavnsområdets erhvervsstruktur, der er stærk inden for forretningsservice, forskning og udvikling (FoU) samt handel. Det er især handelserhvervet og forretningsservice, der har fået langt flere medarbejdere fra Øresund SE siden årtusindeskiftet.

Inden broen åbnede, var transportbranchen et område med mange svenske ansatte. Dette skyldes især Kastrup Lufthavns store betydning. Antallet af svenske ansatte i den danske transportbranche er dog ikke vokset lige så meget som de øvrige brancher og i 2007 var udlejning og ejendomssalg den branche, der havde flest svenske ansatte. I forhold til arbejdspladserne på både den danske og den svenske side af sundet er der relativt mange indpendlere fra Øresund SE til handel, hotel og restaurant, transport og ejendomssektoren, mens der er relativt få til bygge og anlæg, offentlig administration, undervisning samt social- og sundhedsvæsen.

78 procent af alle pendlere fra den svenske side er ansat i den private sektor, mens det tilsvarende tal for pendlerne fra den danske side er 70 procent. Det kan sammenholdes med at kun hhv. 65 og 64 procent af arbejdspladserne på den danske og den svenske side er i den private sektor.

Pendlere fra Øresund SE til Øresund DK fordelt på brancher
Pendlere fra Øresund SE til Øresund DK fordelt på brancher
Kilde: Ørestat
Download billede|Zoom

En stor andel af pendlerne er veluddannede. Hele 65 procent af de danskbosiddende pendlere har en videregående uddannelse, mens uddannelseskompetencerne er noget mere differentierede hos de svenskbosiddende pendlere, hvor 38 procent har en videregående uddannelse og 47 procent en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning er det både på Øresund DK og i Øresund SE kun omkring 30 procent af de 20-64 årige der har en videregående uddannelse.

Pendlernes uddannelsesniveau efter bopælssted
Pendlernes uddannelsesniveau efter bopælssted
Download billede|Zoom

Med hensyn til pendlernes fordeling efter køn og alder er det sådan at for hver 3 mænd, der pendler fra Øresund SE til Øresund DK er der kun 2 kvinder.

De helt unge 16-24 årige pendler hyppigst og især de unge kvinder.  Disse unge pendler 4 gange så hyppigt som beskæftigede der er 45-64 år.

 

Handlinger tilknyttet webside