Kommentarer til statistikken

Øresundsbarometeret er et konjunkturindeks for Øresundsregionen, som er baseret på virksomhedernes egne bedømmelser af konjunktursituationen, og som teoretisk kan variere mellem -100 og +100. Barometeret offentliggøres hvert år i november måned. I praksis er undersøgelsen geografisk afgrænset til Skåne og Hovedstadsregionen og udgør to separate konjunkturbarometre. Det for Skåne produceres af SCB, og konjunkturbarometeret for Hovedstadsregionen er udarbejdet af det danske analyseinstitut Greens. Begge undersøgelser stemmer i princippet helt overens med hinanden, når det gælder variabler, branchedækning, metode og periode. Undersøgelsen er baseret på et udvalg af 500 virksomheder i Skåne og 500 virksomheder i Hovedstadsregionen. Den samlede svarprocent i Skåne ligger på cirka 80, og i Hovedstadsregionen plejer den at ligge på omkring 50. Derimod kan svarprocenten være lavere for enkelte brancher både i Skåne og Hovedstadsregionen. Generelt er det dog en høj svarprocent for en konjunkturmåling.

I rundspørgen bliver virksomhedsledelsen bedt om at besvare en række spørgsmål om den økonomiske situation på et bestemt tidspunkt samt udviklingen for det foregående, indeværende og efterfølgende halvår. For hvert spørgsmål om den økonomiske udvikling er der som regel tre svarmuligheder: større/uændret/mindre. Spørgsmålene om den økonomiske situation afspejler, hvordan virksomhedsledelsen bedømmer konjunkturerne ud fra beskæftigelse, ordretilgang, omsætning, lønsomhed og trængte sektorer (råvarer, arbejdskraft mv.).

I Eurostats regionale database findes statistik over årligt bruttoregionalprodukt (BRP) på NUTS3-niveau i løbende priser (euro) for perioden 1995 – 2006. For at kunne beregne det reelle BRP er det nødvendigt at fastprisberegne BRP-statistikken. Det er gjort ved at anvende nationale deflatorer (euro) på regionalt niveau, hvilket på nuværende tidspunkt er den metode, som giver det tilnærmelsesvist bedste resultat.

Arbejdsproduktivitet defineres som bruttoværditilvækst per arbejdstime. Produktivitetsændringen udgør ændringen af bruttoværditilvæksten i faste priser i forhold til ændringen i antal arbejdstimer. Eftersom der ikke findes tilgængelig statistik over arbejdstimer per branche på regionalt niveau, bliver det nødvendigt at beregne arbejdsproduktiviteten som ændringen af bruttoværditilvæksten i faste priser i forhold til ændringen i antallet af erhvervsaktive. Fastprisberegningen af de regionale bruttoværditilvækster kan også kun beregnes tilnærmelsesvist ved at anvende de nationale deflatorer på den regionale statistik.

Statistik fra OECD over landenes økonomiske vækst, arbejdsproduktivitet og arbejdstimer understøtter imidlertid de antagelser om arbejdsproduktiviteten på regionalt niveau i Danmark og Sverige, som er foretaget her. Som det eneste land i Norden er antallet af arbejdstimer per person i Danmark steget i perioden 2000 – 2007, samtidig med at man har haft den laveste økonomiske vækst.