Arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedsstatistik – fakta og problemer
Ørestats registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik er baseret på den nationale, registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS: Danmarks Statistik, DSt; RAMS: Statistiska Centralbyrån, SCB). Populationen i RAS er den folkebogførte befolkning i Danmark den 1. januar det pågældende år. I RAMS er populationen den folkebogførte befolkning i Sverige per 31. december. Derfor betegnes statistikken med forskellige årstal i Danmark og Sverige. De seneste versioner, som anvendes i Ørestat, er RAS 2009 og RAMS 2008. I Øresundsstatistikken er RAS tilpasset til RAMS, hvilket indebærer, at tallene for den danske Øresundsdel er publiceret med et års forsinkelse i forhold til den officielle danske statistik.
RAS/RAMS medregner ikke grænsependlere i arbejdskraften, hvilket betyder, at beskæftigelsen bliver misvisende i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik. De seneste, officielle pendlingsdata er fra 2008, og her pendlede 19.100 arbejdstagere fra Skåne til Danmark. Disse Øresundspendlere er ikke medregnet, da SCB opgør beskæftigelsen efter boligens beliggenhed (natbefolkning) for Skåne. Ligeledes mangler disse i den danske arbejdsmarkedsstatistik, da DSt beregner antallet af beskæftigede efter arbejdspladsens beliggenhed (dagbefolkning). Heller ikke de cirka 700 arbejdspendlere, som bevæger sig fra Danmark til Sverige, statistikføres som beskæftigede i den danske og svenske registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik.
Eftersom den aktuelle konjunktursituation – kraftig nedgang siden efterårsmånederne 2008 samt en gedigen genopretning hovedsageligt i Skåne i løbet af 2010 – ikke er med i den registerbaserede statistik, suppleres situationsbeskrivelsen med aktuelle oplysninger fra den danske og svenske arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU er en spørgeundersøgelse og kan derfor kun i begrænset omfang splittes op på regionalt niveau. Ørestats database indeholder harmoniserede AKU-data.
Et andet og meget vanskeligt problem er, at arbejdsløshedsstatistikkerne i de regionale og nationale rapporter ikke kan sammenlignes med hinanden. Situationen kompliceres ved, at den svenske AKU gælder som officiel arbejdsmarkedsstatistik, mens den danske ikke gør. Det er også umuligt at sammenligne den danske registerbaserede arbejdsløshed med det tilsvarende register i Europa, eftersom den danske definition er baseret på en gennemsnitsværdi af den registrerede arbejdsløshed regnet i timer. I stedet anvendes i Ørestats database en ny – harmoniseret – arbejdsløshedsstatistik.
Beskæftigelsen
Øresundsbron blev indviet i år 2000. Siden da er beskæftigelsen steget markant i hele Øresundsregionen, trods konjunkturnedgangen i årene 2002-2004 og den dramatiske nedtur mellem efteråret 2008 og 2009. Men statistikken på begge sider af Sundet har svært ved at tegne et billede af arbejdsmarkedets udvikling i sin helhed, eftersom Ørestats aktuelle version af den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik er fra 2008. Den aktuelle udvikling suppleres derfor med data fra AKU (arbejdskraftundersøgelsen).
- Beskæftigelsesudvikling (RAS/RAMS) 2003-2008
Kilde: Örestat
I 2008 udgjorde beskæftigelsen ifølge den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik næsten 1,83 millioner personer i regionen; dertil kommer 19.800 arbejdspendlere på tværs af Øresund, som ikke er medregnet i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik . 19.100 pendlede fra Skåne til Sjælland, 700 i den modsatte retning. 70 procent af regionens beskæftigede – svarende til 1,29 millioner personer – boede da på den danske side, og 30 procent eller 0,55 millioner på den svenske side af Øresundsregionen.
Mellem år 2003 og 2008 steg beskæftigelsen med 107.900 personer eller 6,3 procent. Perioden var ligeledes kendetegnet af en høj kapacitetsudnyttelse og et markant fald i arbejdsløsheden. Et tydeligt trendskift kan noteres for 2008, hvor den kriseagtige udvikling i slutningen af året overskygger efterspørgslen på arbejdskraft i Øresundsregionen som helhed.
I lighed med befolkningsudviklingen kan man også for beskæftigelsesudviklingen konstatere, at den kraftigste stigning er sket på den skånske side. Her er beskæftigelsen steget med 9,8 procent eller 48.800 personer. Den danske regionsdel viser en stigning på 4,8 procent svarede til 59.000 personer.
Trendskiftet og den efterfølgende kriseagtige udvikling fremgår tydeligt af AKU's talmateriale. Til og med tredje kvartal 2008 blev der noteret en klar beskæftigelsestilvækst for hele Øresundsregionen. Derefter har hele regionen gennemgået en kraftig afmatning. De seneste – harmoniserede – AKU-tal for fjerde kvartal 2010 tyder dog på et imponerende comeback for beskæftigelsen i løbet af 2010 på den svenske side af Øresundsregionen, mens udviklingen fortsætter med at stagnere på den danske side.
Den positive udvikling frem til 2008 har ført til, at unge og også marginaliserede grupper blandt de arbejdssøgende (indvandre, personer med funktionshandikap) har fået bedre chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Også ældre arbejdssøgende har fået større incitament til at blive på arbejdsmarkedet.
Når det gælder beskæftigelsen i aldersgruppen 60-64 år, har væksten været overordentlig stor – 38.900 personer eller 43,8 procent mellem år 2003 og 2008. Antallet af beskæftigede i aldersgrupperne 16-19 og 20-24 år er steget til 49.300 eller 24,3 procent i samme periode, mens de øvrige aldersgrupper udviser en varierende udvikling. Det splittede billede kan forklares ved den underliggende demografiske udvikling. Andelen af personer i aldersgrupperne 16–24 år, 40–49 år samt 60–64 år er steget, mens andelen af de øvrige aldersgrupper er faldet i denne periode.
- Beskæftigelse efter alder Ændring 2003-2008
Kilde: Ørestat
Beskæftigelsesfrekvensen
En vigtig samfundsøkonomisk indikator er befolkningens beskæftigelsesfrekvens – det vil sige den del af befolkningen som har et arbejde. Den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik for basisåret 2003 viser, at 72,4 procent af befolkningen i alderen 16-64 år var erhvervsaktive i Øresundsregionen som helhed. Fem år senere og efter en kraftig stigning i beskæftigelsen mellem 2003 og 2008 lå kvotienten på 74,2 procent – eksklusiv Øresundspendlere.
Statistikken viser dog en markant forskel mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen. For 2008 beregnes 77,1 procent af befolkningen fra 16 til 64 år at forsørge sig via arbejde på arbejdsmarkedet på Sjælland sammenholdt med 68,1 procent i Skåne. Frem for alt er beskæftigelsesfrekvensen meget højere blandt de yngre aldersgrupper i den danske del sammenlignet med den svenske del af Øresundsregionen. F.eks. adskiller beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen 16-19 år mellem Sjælland og Skåne sig med mere end 59,5 procentpoint (henholdsvis 76,6 procent på Sjælland og 17,1 procent i Skåne) og beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen 20-24 år med 20,6 procentpoint (henholdsvis 72,0 procent på Sjælland og 52,6 procent i Skåne). Dette skyldes bl.a., at Danmark har satset på lærlingesystemet i forbindelse med erhvervsuddannelserne, og lærlinge klassificeres som beskæftigede i statistikken.
- Beskæftigelsesfrekvens efter alder 2008
Kilde: Ørestat
Aldersgruppen 60-64 år er derimod i højere grad aktiv på arbejdsmarkedet i Skåne end i Danmark (henholdsvis 54,7 procent og 38,5 procent), hvilket kan forklares med det danske efterlønssystem, som giver arbejdstagere, der er fyldt 60 år, mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Arbejdspendlingen over Øresund – eller hvad betyder en fejl på 19.800 i beskæftigelsesstatistikken?
Suppleres den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik med grænsependlerne over Øresund, udgjorde antallet af erhvervsaktive i hele Øresundsregionen 1,85 millioner beskæftigede i 2008 (natbefolkning). Skåne havde 564.900 erhvervsaktive, heraf 19.100 arbejdstagere eller 3,4 procent der arbejdspendlede fra Skåne til Danmark. Malmö havde den absolut største udpendling til Danmark med 11.300 Øresundspendlere eller 8,4 procent af samtlige erhvervsaktive. Pendlingen stiger for hvert år. Ifølge arbejdsformidlingens vurdering har arbejdspendlingen i øst-vestlig retning overskredet de 20.000 trods faldet i beskæftigelsen i løbet af 2009. I den anden retning er der mere eller mindre konstant 700 arbejdspendlere.
Problemet er, at de, der pendler til arbejde i Danmark, ikke er med i statistikken over erhvervsaktive, hvilket skaber et voksende mørketal i Malmö og Skåne. Skåne har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. I aldersgruppen 16-64 år var 68,1 procent erhvervsaktive ifølge den officielle statistik. Men her medregner man ikke pendlerne over Øresund, og man undervurderer derfor beskæftigelsesfrekvensen med 2,5 procentpoint. I Malmö var kun 60,2 procent erhvervsaktive. Hvis man medregner Øresundspendlerne i dette antal, ville beskæftigelsesfrekvensen stige med 5,9 procentpoint til 66,1 procent.
Noget tilsvarende gælder for den danske side af Øresundsregionen: Frem for alt i storbyregionen København undervurderes antallet af beskæftigede med arbejdsplads i regionen (dagbefolkning), hvilket blandt andet fører til misvisende prognoser, når det gælder regionens fremtidige arbejdskraftforsyning.
- Beskæftigelsesudvikling (AKU) trendede værdier
Kilde: Ørestat (AKU)
Udviklingen i løbet af 2008 og 2009
Ørestats aktuelle version af den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik er fra 2008. Dette indebærer, at den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik kun antyder trendskiftet i beskæftigelsesudviklingen, men ikke i sin helhed viser den dramatiske udvikling i 2009, som ramte arbejdsmarkedet i Øresundsregionen i forbindelse med den kriseagtige udvikling i efteråret 2008. Redegørelsen suppleres derfor med aktuelle oplysninger fra den danske og svenske arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU er en spørgeundersøgelse og kan derfor kun i begrænset omfang splittes op i forskellige aldersgrupper og regionale niveauer.
Ifølge AKU indtraf der et regulært fald i beskæftigelsen i løbet af 2009, som ramte hele arbejdsmarkedet i Øresundsregionen som en konsekvens af finanskrisen i løbet af efteråret 2008. De seneste – harmoniserede – AKU-tal for fjerde kvartal 2010 tyder dog på et markant comeback på den svenske side af Øresundsregionen i 2010, mens trenden fortsætter nedad – dog nu i dæmpet takt – på den danske side.
Arbejdsløsheden
Den harmoniserede arbejdsløshedsstatistik
Ørestats arbejdsløshedsstatistik baseres på den svenske arbejdsformidlings database og det danske centralregister for arbejdsmarkedsstatistik CRAM. Sammenlignet med de nationale dataregistre er rapporteringsperioden blevet ændret til en gennemsnitsværdi for den tredje uge af den pågældende rapporteringsmåned. Den harmoniserede statistik er en månedsstatistik, der viser antallet af arbejdsløse i aldersgruppen 18-64 år, som er bosatte i Øresundsregionen.
I modsætning til den danske registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik anvender den svenske ikke arbejdskraften som en variabel. Derfor vises den relative arbejdsløshed i forhold til befolkningen i aldersgruppen 18-64 år.
I løbet af tredje kvartal 2010 var i gennemsnit cirka 73.300 personer uden arbejde i Øresundsregionen som helhed, hvilket svarer til en arbejdsløshed på 3,2 procent i forhold til befolkningen i aldersgruppen 18-64 år. I løbet af de seneste fem år (dvs. mellem tredje kvartal 2005 og 2010) faldt arbejdsløsheden med 20.400 personer eller 21,7 procent. Udviklingen forløb dog ikke jævnt. I løbet af første del af rapporteringsperioden faldt arbejdsløsheden og nåede bunden ved halvårsskiftet 2008, før trenden meget hurtigt vendte.
Fordelt efter de to regionsdele var 56,0 procent (41.100) af Øresundsregionens arbejdsløse hjemmehørende på Sjælland i tredje kvartal 2010, og 44,0 procent (32.300) var hjemmehørende i Skåne. Set over hele femårsperioden (september 2005 og 2010) er arbejdsløsheden faldet i begge regionsdele, men forbedringen er foregået i et klart hurtigere tempo på den danske side. I denne periode beregnes arbejdsløsheden at være faldet fra 3,8 procent til 2,6 procent på Sjælland (svarende til en reduktionstakt på 30,1 procent), og fra 4,9 procent til 4,3 procent i Skåne (svarende til en reduktionstakt på 7,8 procent).
|
|
Fordeles arbejdsløsheden efter aldersgrupper, er billedet for Sjælland og Skåne ganske ensartet, når det gælder de forskellige aldersgrupper mellem 25 og 59 år. Arbejdsløsheden er noget højere blandt de yngre aldersgrupper og lavere blandt de ældre aldersgrupper. Generelt set har de aldersgrupper, som etablerer sig på arbejdsmarkedet, den største andel arbejdsløse. De fleste ledige stillinger kræver erhvervs- eller i det mindste arbejdslivserfaring, hvilket de fleste arbejdssøgende ikke har, når de debuterer på arbejdsmarkedet. Den forholdsvis lave arbejdsløshed blandt ældre kan henføres til, at en del arbejdstagere forlader arbejdsmarkedet, allerede inden de har nået pensionsalderen, og dermed undgår at blive arbejdsløse.
Forskellen mellem Sjælland og Skåne er frem for alt størst hos den yngste og den ældste gruppe. Forskellen kan bl.a. forklares ved
- • det danske lærlingesystem og andre beskæftigelsesfremmende indsatser for unge, som gør det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet.
- • efterlønsordningen som giver ældre lønmodtagere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fylder 60.
- Arbejdsløshed efter alder i procent af befolkningen – 2010 kvt. 3
Kilde: Ørestat
Sammenfatning
Frem til halvårsskiftet 2008 blev der for Øresundsregionen noteret en forholdsvis stor beskæftigelsestilvækst, hvilket har ført til, at arbejdsløsheden har nået et bundniveau frem for alt i den danske hovedstadsregion. Som følge af den økonomiske krise har arbejdsmarkedet i Øresundsregionen gennemgået en kraftig afmatning mellem fjerde kvartal 2008 og halvårsskiftet 2009. I efteråret 2009 har den dramatiske beskæftigelsesnedgang fundet et noget roligere leje. Udviklingen kan forklares med, at der er sket et markant comeback på den svenske side af Øresundsregionen i 2010, mens trenden fortsætter nedad – dog i dæmpet takt – på den danske side.
Ganske vist har Øresundsregionens arbejdsmarked lagt de værste problemer bag sig. Men stadig dominerer de dystre toner dog på det Øresundsregionale arbejdsmarked, med en svag efterspørgsel på arbejdskraft og høj arbejdsløshed.
- Beskæftigelsen i Øresundsregionen (1) efter boligens beliggenhed (natbefolkning)
Kilde: Ørestat. Fotnot: (1) Uden arbejdspendling over Øresund
- Arbejdsløsheden i Øresundsregionen
Kilde: Ørestat
