Hightech-sektoren i Europa og Norden
Globaliseringen af verdensøkonomien betyder blandt andet, at de ”gamle” økonomier møder øget konkurrence fra lavomkostningslande. En strategi for at imødegå denne konkurrence er at øge videnindholdet i produktionen af varer og tjenester for i højere udstrækning at konkurrere på viden i stedet for pris. For at kunne analysere denne udvikling fokuserer OECD på en række brancher, som er særligt interessante. Disse brancher klassificeres som ”hightech”. Det er brancher med højteknologisk vare- og tjenesteproduktion med fokus på produktion af lægemidler, kommunikationsteknologi og fly samt – for servicesektoren – FoU og IT/telekommunikation. At kalde alle disse brancher for højteknologiske er noget misvisende. Det handler snarere om videnorienterede brancher, der dels i sig selv skaber værdier, men som også producerer tjenester, der styrker det øvrige erhvervsliv. Men eftersom begrebet ”hightech” er standard inden for OECD, anvendes det også i denne rapport.
- Den højteknologiske servicesektor i de 20 førende regioner i EU15 år 2007
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og SCB. Bearbejdning af Region Skåne.Fodnote: 208 regioner (NUTS2-niveau). Manglende oplysninger: 45 regioner.
Også inden for EU anses det for en vigtig konkurrencefremmende faktor at have en stor andel beskæftigede inden for den højteknologiske sektor samt af betydning for at indfri Lissabon-strategiens målsætninger. Når det gælder den høj- og mellemhøjteknologiske fremstillingsindustri, har Øresundsregionen ingen fremtrædende plads sammenlignet med de øvrige NUTS2-regioner i EU15-området (NUTS er EU’s regionale inddeling. Det meste af Eurostats regionale statistik er opgjort på NUTS2-niveau). Denne industri er koncentreret til det sydvestlige Tyskland og Norditalien samt til Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Øresundsregionen sammen med Oslo-, Stockholm- og Helsinki-regionerne har i stedet deres styrkepositioner inden for den højteknologiske servicesektor, der tæller brancher som post- og telekommunikation, databehandling samt forskning og udvikling. Inden for EU15 placerer Øresundsregionen sig på en tiendeplads blandt de 163 regioner, som der er oplysninger for, målt som sektorens koncentration af den samlede beskæftigelse. Stockholms Län placerer sig på en fjortendeplads og Helsinki-regionen (Etelä-Suomi) på en attendeplads.
- Den højteknologiske servicesektor i EU15 2003
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og SCB. Kort: Region Skåne.
Hightech-sektoren i Norden
I en nordisk sammenligning er Øresundsregionens højteknologiske profil ikke lige så stærk som i et europæisk perspektiv. Ved at beregne et regionalt specialiseringsindeks for den højteknologiske sektor, hvor værdien 1 er lig med det sammenlagte gennemsnit for Danmark, Finland og Sverige, kan man beskrive, hvordan den teknologiske profil ser ud for forskellige regioner. Både Stockholm- og Helsinki-regionen har en hightech-specialisering på godt 50 procent over det nordiske gennemsnit sammenlignet med den samlede Øresundsregion, hvor specialiseringsgraden kun ligger 16 procent over det nordiske gennemsnit. Inden for Øresundsregionen er det Region Hovedstaden, som har den højeste specialiseringsgrad med 41 procent over det nordiske gennemsnit.
Af tabellen for neden fremgår det endvidere, at både Stockholm og Helsinki er specialiserede inden for såvel vare- som tjenesteproducerende højteknologiske brancher. Dette kan muligvis tolkes som, at værditilvækstkæden er længere i Stockholm og i Helsinki end i Øresundsregionen, hvilket kan indebære, at Stockholm og Helsinki opnår større effekt af regionens FoU, idet den omsættes til vareproduktion i deres respektive regioner.
- Den højteknologiske sektor i Norden 2008. Specialiseringsindeks over hightech-sektoren i Øresundsregionen, Stockholm og Helsinki
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikcentralen i Finland og SCB. Beregninger af Region Skåne<br />
Ser man på særskilte brancher inden for hightech-sektoren, ændrer billedet sig dog noget. Inden for eksempelvis lægemiddelfremstilling og en del computerrelateret tjenesteproduktion har Øresundsregionen en konkurrencedygtig position sammenlignet med Stockholm og Helsinki. Inden for Øresundsregionen har Øresund SE en høj specialiseringsgrad inden for flere af fremstillingsbrancherne, men også inden for naturvidenskabelig og teknisk FoU (her findes forsknings- og udviklingstunge virksomheder inden for både biotek og telekom). Region Hovedstaden har fremtrædende positioner inden for primært medicinalindustri, en del øvrig avanceret teknologisk fremstilling samt inden for flere computerbrancher. Region Sjælland har sin betydeligste branchespecialisering inden for lægemidler og fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr. Af samtlige ansatte inden for medicinalindustri og medikoteknisk industri i Danmark, Finland og Sverige i 2008 arbejder henholdsvis 50 og 38 procent i Øresundsregionen.
En fællesnordisk sammenligning af regionernes specialisering i på den ene side naturvidenskabelig og teknisk videnproduktion (FoU) og på den anden side højteknologisk fremstilling viser, at begge sider af Sundet hører til de få nordiske hightech-centre, hvor to centrale byggesten i fremstillingens værdikæde er stærkt koncentrerede på det samme geografiske område. Dette faktum i kombination med en konstant stræben efter kvalitetsforbedringer i samspillet mellem disse sektorer samt en høj grad af markedsorientering giver Øresundsregionen et stærkt udgangspunkt for også i fremtiden at modtage vigtige regionaløkonomiske impulser fra sin højteknologiske fremstillingsindustri. Samlokaliseringen kan foregå direkte inden for virksomheder, men også tage form af et samarbejde mellem eksempelvis et lokalt universitet eller forskningscenter og erhvervslivet. Ud over Øresundsregionen, Stockholm- og Helsinki-regionerne befinder Västra Götaland og Östra Götaland i Sverige samt Norra Österbotten i Finland sig i samme gunstige situation.
Øresundsregionen er med godt 52.000 beskæftigede inden for teknisk forskning og højteknologisk fremstillingsindustri (23 procent af Nordens samlede beskæftigelse i sektoren) i 2007 det største nordiske videncenter efterfulgt af Stockholm FA på andenpladsen med 44.000 beskæftigede i denne sektor. Det er dog vigtigt at huske på, at Øresundsregionen endnu ikke kan beskrives som en økonomisk homogen region på samme måde som andre storbyregioner som f.eks. Stockholm- og Helsinki-regionen. På længere sigt kan en øget sammenkædning af erhvervslivet i Øresund SE og Øresund DK blive kraftigt styrket af stordriftsfordele, som også kan bidrage til at styrke Øresundsregionens position såvel i konkurrence som i samarbejde med andre storbyregioner i det øvrige Norden og Europa.
