Kulturbeskæftigelsen og kulturforbruget
Tilsammen i Danmark og Sverige er der hhv. 78.000 og 107.000 beskæftigede i kulturelle brancher. Af dem arbejder 54.000 eller 29 procent i Øresundsregionen. I forhold til den samlede beskæftigelse i Danmark og Sverige svarer kultursektoren til hhv. 2,9 og 2,5 procent. Ud af Øresundsregionens 1,75 mio. beskæftigede er 3,1 procent beskæftiget inden for de kulturelle brancher. I Region Hovedstaden og Stockholms län når andelen op på 4 til 5 procent
Kultursektoren i bred forstand omfatter her alle brancher, der opfattes som kulturrelevante. Eurostat opgør for EU25 andelen af beskæftigede ved kultur til 2,5 procent, for Danmark 3,1 procent og Sverige 3,3 pct (2). Ifølge Kulturministeriet havde Danmark i 2003 64.000 kulturbeskæftigede.
- Kulturbeskæftigede 1.1.2007 (1.000)
Kilde: Øresundskomiteen. Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og SCB.
- Øresundsregionens kulturbeskæftigede 1.1.2007 (1.000).
Kilde: Danmarks Statistik og SCB. Øresundskomiteens beregninger
Turisme indgår ikke i tallene for kulturbeskæftigede, men i Øresundsregionen er der omkring 15.000 beskæftigede ved hoteller og 45.000 ved restauranter. Dertil kommer et stort antal beskæftigede ved turismerelevante transportbrancher.
Inden for de kulturelle brancher er det kun en mindre del, der er beskæftigede ved kulturelle kerneaktiviteter. Antallet af beskæftigede ved kulturelle kerneaktiviteter er svært at beregne på tværs af danske og svenske data, men der er antagelig omkring 23.000 i Øresundsregionen (se tekstboksten på sidste side i dette afsnit for definition af kerneaktiviteter). Det svarer til at 31 procent af alle med kulturelle kerneaktiviteter i Danmark og Sverige har deres arbejde i Øresundsregionen.
Koncentrationen i Øresundsregionen er stor, hvad gælder udgivelse af bøger og ugeblade samt fremstilling af film og video. Her har Øresundsregionen 40-50 procent af alle beskæftigede i Danmark og Sverige.
Kulturforbruget
Forbruget af kultur består dels af borgernes udgifter til forbrug, dels af de midler som det offentlige bidrager med. I Sverige bidrager stat, len og kommuner med næsten en tredje del af de samlede udgifter til at producere og forbruge kultur. Generelt brugte det offentlige i Danmark 1,5 procent og i Sverige 1,1 procent af bruttonationalproduktet i 2007 på formål inden for kultur, sport, fritid og religion (3). Borgernes udgifter til kultur udgør i øvrigt omkring en fjerde del mere af det private forbrug i Danmark og Sverige end i EU-landene generelt (4).
Det private forbrug er opgjort som borgernes udgifter til deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter samt udgifter til anskaffelse og forbrug af kultur og medier.
I Øresundsregionen bruger husstandene årligt 27 mia. DKK på kulturformål og det svarer til 17.000 DKK pr. husstand, hvilket igen svarer til 7 procent af husstandenes samlede udgifter til forbrug. Udgifterne til kultur, men også til forbrug i det hele taget er størst på den danske side af Øresund, men andelen der bruges til kultur er ret ens på begge sider af sundet. Hele 84 procent af husstandenes samlede kulturforbrug går til anskaffelse og forbrug af kultur og medier, mens kun 9 og 7 procent af kulturforbruget går til henholdsvis aktiv og passiv deltagelse (f.eks. henholdsvis at spille fodbold og gå i biografen). På den svenske side har fordelingen af kulturforbruget dog større vægt på aktiv deltagelse i kultur, fritid og sport.
Bemærk at forbrugstallene skal fortolkes med stor forsigtighed, da de er baseret på relativt få observationer. De er dels baseret på stikprøver i de to lande og dels sammenvejet ud fra forskellig husstandsstruktur. Aktivitetsudgifterne er endvidere påvirket af en offentlig subsidiering som er forskellig i de to lande.
Mens par med børn bruger 23.000 DKK om året på kultur så bruger enlige uanset om de har børn kun 13.000 DKK. Enlige uden børn bruger relativt mest på kultur, især TV og medier. Enlige med børn bruger relativt mest på aviser og blade, mens aktiv deltagelse er mest udpræget for par uanset om de har børn.
- Kulturforbrug i Øresundsregionen pr år 2004-2006
Kilde: Danmarks Statistik og SCB. Øresundskomiteens beregninger
(2) Eurostat, EU Labour Force Survey, 2005
(3) Nordic Statistical Yearbook 2009
(4) Eurostat, Household Budget Survey – EU-15
